
27. maj udkom bogen Specialpædagogik på Gyldendal Akademisk - Hans Reitzels Forlag.
Jeg har skrevet kapitel 21 om læsning, stavning og skriftlig fremstilling og ikke mindst indflettet en mængde skolepolitik, som politikere, skoleledere, lærere og forældre kunne have glæde af.
Sådan indledes kapitlet:
"De fleste af de medmennesker, der optræder som skammelige tal i nationens statistik over personer hensat i skriftsprogsproblemer, kan vi lære at læse og stave, uanset de ikke kan lydere, og uanset de ikke kan nævne navnet eller lyden på ét eneste bogstav. Der er således ikke tale om en tilbagevenden til LTG eller fordums misforståede ordbilledmetode, som måske lærte nogle at læse, men samtidigt gjorde en hel generation til skriftsprogshalvtabere ved at gøre dem til elendige stavere. Metodevalget er alene begrundet i en afdækning af den enkelte lærendes kritiske forudsætninger for skriftsprogstilegnelsen."
Læs i bogen hvordan og hvorfor og hvor let det gøres!
